God Ledelse

Bæredygtig værdikæde

I vores dobbelte væsentlighedsvurdering 2024 konkluderede vi, at det vil kræve en koncentreret indsats og et tæt samarbejde med vores leverandører at øge vores viden om værdikæden, særligt i tredje og fjerde led, og at sikre at vores ESG-forventninger til leverandører og produkter bliver manifesteret ned i værdikæden over de kommende år.

Vi erkender, at det ikke mindst er en vanskelig opgave for vores samarbejdspartnere, der står over for at etablere processer for at skaffe, trække og levere ESG-relateret data. Det gælder f.eks. data om producenternes geografiske placering, produktions- og medarbejderforhold, deres due diligence mv.

Vi står selvfølgelig klar til at hjælpe i processen, så vi kan komme i mål i fællesskab, og som en del af indsatsen for at tage vores del af ansvaret har vi også her etableret fire forpligtelser under indsatsområdet God Ledelse, der knytter sig til den opgave, såvel som andre governance-indsatser.

Vores forpligtelser

13. Vi arbejder aktivt på at gøre vores værdikæde mere bæredygtig ved at stille tydelige krav til god adfærd, og vi tjener selv som et godt eksempel.

14. Vi udfører løbende due diligence, håndterer identificerede risici snarest muligt og følger op på vores fremdrift.

15. Vi investerer i datasystemer og indarbejder ESG-data i vores samarbejder med henblik på at træffe de mest muligt bæredygtige valg.

16. Vi kommunikerer ærligt og troværdigt til medarbejdere og til omverdenen om vores ESG-indsatser.

Læs mere om God Ledelse i Arp-Hansen Hotel Group og vores arbejde med at gøre bæredygtighed mere tilgængeligt, ved at downloade vores ESG-strategi her.

Vores 2030-mål

  • 100 % leverandører har underskrevet Code of Conduct i 2023. Se den her 
  • 100 % medarbejdere har gennemført ESG-e-learning
  • 50/50 kønsfordeling i ledelsen
  • 80 % samarbejdspartnere er blevet risikovurderet
  • 100 % indkøb fra kendt produktionsland
  • 60 % leverandørspecifik emissionsfaktor
  • 4,0 (ud af 5) gæsters oplevelse af vores ESG-indsats
Sticker
- “Det er vores opgave at være innovative, nysgerrige og opsøgende for at finde de bedste bæredygtige løsninger“

Black Days: Spar op til 33% på vores Bed & Bubbles-pakke. Læs mere om tilbuddet