Vælg at bo på et af vores hoteller i København
I Arp-Hansen Hotel Group har vi koncentreret os om at gøre det godt lokalt, og alle vores hoteller ligger derfor i centrum af København (på nær Gentofte Hotel, der ligger ca. 8 km. nord for Københavns centrum). Det har vist sig at være en klog beslutning, for i 2010, da Arp-Hansen Hotel Group kunne fejre sit 50-års jubilæum, kunne vi i firmaet stolt fejre at stå for ca. en femtedel af Københavns samlede pulje af hotelværelser. Vælger du at bo på et af vores hoteller i København, sikrer vi dig en god oplevelse med atmosfære og service i top.
Hvert hotel har unik atmosfære
I Arp-Hansen Hotel Group går vi op i, at vores hoteller har hver deres særlige atmosfære, og vi forsøger derfor ikke at ensrette hotellerne, som mange af de store internationale hotelkæder gør. I stedet indretter vi hvert hotel efter husets historie og beliggenhed. Dermed bliver hvert hotel sit helt eget. Gennemgående på vores hoteller er dog det høje serviceniveau og kompetent personale, der sikrer dig et godt ophold.
Nyt og trendy eller fyldt med historie?
Arp-Hansens hoteller i København er vidt forskellige – nogle ligger i moderne bygninger og er indrettet moderne og trendy, mens andre ligger i ældre bygninger, der går så langt tilbage som 1800-tallet, og hvor indretningen er klassisk. Så uanset hvilken stil du er til – gammelt eller moderne, traditionelt eller trendy, kan du finde et hotel, der passer dig. Prismæssigt ligger vores hoteller også fra det eksklusive til det prisvenlige, så du har mulighed for at finde en løsning, der passer til dit budget. Book dit hotelværelse her på siden og glæd dig til en god ferie i København.